Xxx

EVENT & PRISER

Vi skal have det sjovt, lave noget hammer go´ mad over bål, lære nogle teknikker og frem for alt, så skal vi hygge os i hinandens selskab.

Start og forberedelse

Vi mødes typisk kl. 16 og får en kort intro til dagens program, praktiske oplysninger og lidt godt til ganen. Herefter bliver deltagerne delt op i hold og så går vi i gang.

Bålene tændes

Bålene tændes omkring kl. 17. Her vil jeg vise jer lidt forskellige teknikker og en lille gennemgang af træ, der er godt til optænding, madlavning, og røgning. De deltagende skal nu forberede ingredienserne til maden og der er en stor selvbestemmelse over slutproduktet. Grupperne skal snakke om hvordan man vil gribe opgaverne an. Det skaber en god dialog, også for de der ikke kender hinanden.

Maden over bål

Vi skal mindst lave en 3 retters menu. Forret, hovedret og dessert.

Flere er på ”dybt vand”, når det kommer til at lave mad over bål og derfor er alles erfaring og løsninger i spil. Det skaber en samhørighed, deltagerne imellem, samtidig med at man hygger og har det sjovt.

• Madlavningen tager ca. 2-2½ times tid.

• Spisningen varierer, men forvent ca. 1-1½ time.

• Forventet sluttidspunkt kl. 22.

Tilpasset jeres ønsker

I bliver guidet igennem hele processen og tilpasser sværhedsgraden efter jeres erfaring og viden.

Efter jeres ønsker, sammensætter vi en lækker menu som passer jer og jeg skaffer alle råvarerne.

Jeg stiller med alt til madlavning og tager (det meste) af opvasken.

Pris

Prisen for en standard menu bestående af forret, hovedret og dessert uden drikkevarer.

Pris for 8 Personer: 6400 kr. ex. moms

Pris pr. person udover: 550 kr. ex. moms

God mad som alle kan lave

Vi skal have lækker mad. Noget velkendt, andet nyt eller anderledes. Jeg vil gerne rykke folks forståelse for hvad der kan laves på bålet. Men også sige til deres smagsløg at bålmad er meget mere end snobrød og skumfiduser.

Jeg benytter hverken dyre eller specielle varer der ikke kan købes de fleste steder. Råvarerne skal kunne købes af alle, så efter en oplevelse hos HC Outdoor kan I lave maden derhjemme.

Kontakt mig

Er I klar til en unik oplevelse? Udfyld skemaet nedenunder, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Jeg glæder mig til at høre fra jer.